Historien om bebyggelsen
KrusemynteHusene er tegnede af arkitekt F.C.Bøttger og opført 1870-72 af Arbejdernes Byggeforening, som havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til den voksende arbejderbefolkning i København. Et formål, som i øvrigt var helt på linie med idéer, der på samme tid rørte sig i andre større industriområder i Europa.
De 45 rækkehuse, som hver skulle danne rammen om to arbejderfamiliers liv, er opført i Gernersgade, Krusemyntegade og Sankt Pauls Gade, der alle var blevet fritlagte efter nedrivning af et større antal Nyboder-længer. Det er de eneste af de godt 1200 byggeforeningshuse fra samme periode, der blev opført inden for Københavns volde.
Bebyggelsens farverige fremtoning har især udviklet sig efter omdannelse til individuelle, attraktive enfamiliehuse med gårdhaver og frodig beplantning. Husene er erklæret af høj bevaringsværdi, og har status som ejerboliger.